Performance Skygger Og Lys1

Performanceholdene undervises i Ungdomscenteret, Gersager Alle 1

PERFORMANCE AKADEMI

 

I scenekunsten er du dit eget instrument. Din krop og din stemme er dine redskaber på scenen, og kan bruges til at udtrykke dig i forskellige scenekunstneriske sammenhænge.

 

På Performance Akademiet træner vi de redskaber. Vi arbejder med teknikker indenfor skuespil og scenekunst, både teoretisk og på gulvet. Der vil bl.a. blive arbejdet med scenisk træning, kropssprog, stemmebrug, tekst- og karakterarbejde, analyse, improvisationer osv. Alt sammen værktøjer der hjælper med det sceniske udtryk.

 

Der vil i undervisningen blive taget udgangspunkt i dig som performer, om du er øvet eller nybegynder.