Mkh Sikkertrafik Knallert 20120919 0344

Det er ulovligt at køre knallert uden kørekort!
Hvis du vil være 100 % sikker på at have dit knallertkørekort den dag du fylder 15 år, skal du tilmelde dig senest 6 måneder før,
du fylder 15 år. Du tilmelder dig på venteliste til et knallerthold mandag/onsdag eller tirsdag/torsdag. Du må gerne tilmelde dig
på begge ventelister.
Vi starter hold med jævne mellemrum, over hele skoleåret.
Ca. en måned før du skal starte, vil du modtage besked om starttidspunkt og betaling. Knallert, styrthjelm og kørevest låner du
af os.
Knallertkørekortet koster 500 kr.
Inden du kan gå i gang med at tage selve kørekortet, skal du først igennem otte lektioner med færdselsrelateret førstehjælp.
Førstehjælpen vil blive afviklet over en til to hverdagsaftener eller på én gang en lørdag.
Herefter skal du have 30 lektioner knallertundervisning. De er fordelt på to dage om ugen over ca. fem uger med afsluttende
teori- og køreprøve.

Du skal være forberedt på, at der udover den normale undervisning kan forekomme undervisning i en til to dage i week-
enderne under selve knallertkurset.

Du må ikke være fraværende til undervisningen.
Venteliste mandage/onsdage kl. 16.30-20.00, UngdomsCentret
Venteliste tirsdage/torsdage kl. 17.30-21.00, UngdomsCentret