Kære elev i 8.-9. klasse !

Kan du lide at udfordre dig selv? Brænder du for engelsk? Kan du lide at lære om nye kulturer? Og møde nye mennesker? Så er dette lige noget for dig:

“Meet a Challenge - in English”

Vi har fået sammensat et spændende og afvekslende program. Gæstelærerne, der kommer fra forskellige dele af verden, er alle indstillede på at øge din viden, både med hensyn til sprog og med andre emner, der omhandler aktuelle emner for unge i de forskellige lande.

En betingelse, for at kurset bliver en succes, er dog, at du selv er indstillet på at deltage på en aktiv og medlevende måde i de forskellige indslag. Det er vigtigt, at du er fagligt dygtig og giver dit bidrag til nogle forhåbentlige spændende samtaler og diskussioner på engelsk. Ligeledes forventer vi, at du møder veloplagt og til tiden.